Dette projekt har til formål at dokumentere forskellige typer vindmøllers opførsel i Nanotekets vindtunnel. De fundne resultater vil danne baggrund for en ny øvelse om vindmøller i Nanoteket. Projektet kan alt efter de studerendes interesser omhandle nogle af følgende aspekter: * Forbedring af den nuværende måleopstilling * Konstruktion af forskellige vingeprofiler * Udvikling af Labview program til dataopsamling * Måling af effektkurver og Cp-kurver for en række forskellige mølletyper, herunder blandt andet: * Horisontalaksemøller og vertikalaksemøller * Opvindsmøller og bagvindsmøller * Varierende soliditet * Varierende vingelængde * Varierende vingeantal * Varierende angrebsvinkel * Konstruktion af elektronik som optimerer kvaliteten af møllens elektriske produktion * Undersøge generatortypens betydning for møllens effektivitet * Kan man med fordel introducere et gear mellem rotor og generator? * Måling af betydning af krøjefejl - går effektabet som Psi eller Psi^3^? * Måling af strukturelle laster ved hjælp af strain gauges - herunder betydningen af: * krøjefejl * vingeantal * om møllen er i opvind eller bagvind * tårnskygge * rotorubalance * Undersøge muligheden for brintfremstilling ved hjælp af møllen, herunder vurdering af effektiviteten af denne proces * Udvikling af en simpel konstruktionsproces (eksempelvis i lego), som muliggør at studerende selv vil kunne konstruere en mølle i løbet af varigheden af en normal studenterøvelse * Undersøge trykforholdene i tunnellen under møllens tilstedeværelse. * Hvad meget er trykket forhøjet foran møllen? * Hvor meget er trykket formindsket bag møllen? * Hvor langt bag møllen kan man konstatere et trykfald? Ville der kunne være to møller i tunnellen? Desuden kunne man, hvis der var interesse for det, eksperimentere med forskellige målemetoder for vindhastigheden i tunnellen. Eksempelvis burde det ikke være en uoverkommelig opgave at konstruere en hot-wire.