Dette projekt har til formål at dokumentere forskellige typer vindmøllers opførsel i Nanotekets vindtunnel. De fundne resultater vil danne baggrund for en ny øvelse om vindmøller i Nanoteket.
Projektet kan alt efter de studerendes interesser omhandle nogle af følgende aspekter:
- Forbedring af den nuværende måleopstilling
- Konstruktion af forskellige vingeprofiler
- Udvikling af Labview program til dataopsamling
- Måling af effektkurver og Cp-kurver for en række forskellige mølletyper, herunder blandt andet:
- Horisontalaksemøller og vertikalaksemøller
- Opvindsmøller og bagvindsmøller
- Varierende soliditet
- Varierende vingelængde
- Varierende vingeantal
- Varierende angrebsvinkel
- Konstruktion af elektronik som optimerer kvaliteten af møllens elektriske produktion
- Undersøge generatortypens betydning for møllens effektivitet
- Kan man med fordel introducere et gear mellem rotor og generator?
Måling af betydning af krøjefejl - går effektabet som Psi eller Psi3?
- Måling af strukturelle laster ved hjælp af strain gauges - herunder betydningen af:
- krøjefejl
- vingeantal
- om møllen er i opvind eller bagvind
- tårnskygge
- rotorubalance
- Undersøge muligheden for brintfremstilling ved hjælp af møllen, herunder vurdering af effektiviteten af denne proces
- Udvikling af en simpel konstruktionsproces (eksempelvis i lego), som muliggør at studerende selv vil kunne konstruere en mølle i løbet af varigheden af en normal studenterøvelse
- Undersøge trykforholdene i tunnellen under møllens tilstedeværelse.
- Hvad meget er trykket forhøjet foran møllen?
- Hvor meget er trykket formindsket bag møllen?
- Hvor langt bag møllen kan man konstatere et trykfald? Ville der kunne være to møller i tunnellen?
- Set i lyset af det seneste havari af en Siemens 2.3 i USA kunne det desuden være interessant at måle hvor stort et kraftmoment, der påføres tårnet, såfremt der krøjes mens rotoren spinder.
Desuden kunne man, hvis der var interesse for det, eksperimentere med forskellige målemetoder for vindhastigheden i tunnellen. Eksempelvis burde det ikke være en uoverkommelig opgave at konstruere en hot-wire.